Capinordic A/S erhverver BioFund Management Oy – en af Nordens førende forvaltere indenfor Life Science
Capinordic A/S erhverver BioFund Management OY (BioFund) – en af Nordens førende forvaltere indenfor investering i Life Science. Erhvervelsen er betinget af gennemførelse af en tilfredsstillende due diligence.
Med erhvervelsen af BioFund bliver Capinordic en markant udbyder af Life Science investeringsprodukter. Gennem et fremtidigt samarbejde med koncernens andre datterselskaber, vil BioFund kunne udvide sin eksisterende forretning væsentligt lige såvel som koncernens eksisterende datterselskaber, vil kunne tilbyde investering i det meget attraktive Life Science marked.
Købesummen er fastsat til ca. DKK 67 mio., hvoraf ca. DKK 23 mio. erlægges kontant. Den resterende del vederlægges ved 1.918.636 stk. aktier á nominelt DKK 0,50. Tegningskursen er fastsat til DKK 22,73.